Hvor stort er potentialet?
Når man vil optimere indkøb og supply chain i en organisation, er det vigtigt at have en klar forståelse af udgangspunktet. Desværre er det de færreste organisationer, der har et klart og faktabaseret billede af deres nuværende indkøb og supply chain.
Foranalyse og diagnose af organisationen
Et typisk optimeringsforløb hos Prokura starter derfor ofte med, at vi laver en foranalyse af virksomhedens indkøb og supply chain og stiller en diagnose for, hvilke udfordringer og potentialer der er i organisationen. En foranalyse kan blandt andet beskæftige sig med:
- Hvor stort er det samlede indkøb?
- Hvilke kategorier fordeler indkøbet sig på?
- Hvor meget kan disse indkøbsomkostninger reduceres?
- Hvor effektiv er den samlede supply chain til at levere produkter eller serviceydelser?
- Hvad skal der til for at effektivisere organisationens supply chain?
Vi bruger vores egne unikke metoder
Hos Prokura har vi udviklet en række unikke analyseværktøjer til både indkøb og supply chain.
Inden for indkøbsdiagnose anvender vi en struktureret og analytisk model til at få et klart billede af både udgangspunktet og optimeringspotentialet. Ved hjælp af denne model kan vi typisk stille den endelige diagnose i løbet af 2-4 uger.
Tilsvarende har vi udviklet en holistisk model til supply chain-diagnose, hvor vi med udgangspunkt i kvantitative og kvalitative værktøjer kan måle effektiviteten af den samlede supply chain. Metoden hjælper os blandt andet med at identificere de mest væsentlige flaskehalse og problemstillinger.