Teknologi og elektronik
Virksomheder i elektronikbranchen og andre teknologi-intensive brancher har i de senere år været stærkt udfordrede. I takt med at produkternes livscykler bliver kortere og kortere, stiger presset på innovationsevnen og virksomhedernes indkøbs- og supply chain-funktioner. Et pres som ikke er blevet mindre i kølvandet på finanskrisen.
Mangel på komponenter skaber en operationel tilgang
De mange fabrikslukninger under finanskrisen har skabt et globalt kapacitetsproblem med voldsomme prisstigninger og mangel på komponenter. Denne komponentmangel har givet elektronikvirksomhederne store udfordringer med leveringsdygtigheden, og det har tvunget branchen til at anlægge et mere operationelt fokus på indkøbet. Det har ganske enkelt handlet om at kunne skaffe adgang til de rette komponenter, så produktionsleddet ikke gik i stå.
Strategisk indkøb har et stort potentiale
Derfor ser vi i dag et stort potentiale i at arbejde strategisk med disse virksomheders indkøb og supply chain management. Ved at anlægge en mere strategisk tilgang kan virksomhederne ikke blot opretholde leveringsdygtigheden, men også styrke både konkurrenceevnen og de økonomiske resultater.
Besparelser på mellem 8-14%
Hos Prokura anvender vi vores egen unikke metode til at diagnosticere optimeringspotentialerne for flere elektronik- og teknologivirksomheder, og vi har bred erfaring med at optimere indkøbskategorierne inden for både aktive og passive komponenter.
Eksempelvis har vi hjulpet en mellemstor elektronikproducent med at etablere et nyt indkøbsprogram, der vil reducere virksomhedens totalomkostninger (TCO) med 8-14%.
Endelig har vi også god erfaring med at optimere den samlede supply chain og derigennem skabe markante forbedringer i virksomhedernes leveringsperformance.
Vil du høre mere om mulighederne for at optimere indkøb og supply chain i elektronik- og teknologivirksomheder, er du velkommen til at kontakte René Gram.