Servicevirksomhed
Servicesektoren udgøres af en række meget forskelligartede virksomheder – fra forsikringsselskaber og videnstunge ingeniørfirmaer til facility service-virksomheder som eksempelvis rengøringsselskaber. Derfor står virksomhederne i servicesektoren også over for meget forskellige strategiske og operationelle udfordringer.
Dog har de alle det tilfælles, at indkøb af varer og tjenesteydelser udgør en relativt lille andel af deres omkostningsbase, der typisk er domineret af lønudgifter.
Indkøb har et stort optimeringspotentiale
Netop fordi indkøbet udgør en mindre del af de samlede omkostninger, har det traditionelt set heller ikke fået den store opmærksomhed fra ledelsen. I servicesektoren er indkøb og supply chain således ofte et overset og umodent område med et betydeligt optimeringspotentiale.
I kølvandet på finanskrisen er optimering af indkøb derfor et oplagt værktøj til at undgå eller minimere omkostningsreduktioner gennem afskedigelser – og dermed mindske de negative menneskelige og organisatoriske konsekvenser.
Få styr på de fundamentale udfordringer
Da mange servicevirksomheder indtil nu ikke har haft det store fokus på indkøb, står de typisk over for en række fundamentale udfordringer, som det er nødvendigt at få styr på. Blandt de typiske udfordringer er:
- Hvor stort er det indirekte spend, og hvilke indkøbskategorier er der størst potentiale i at optimere
- Hvordan skal den overordnede strategi og målsætning være for det indirekte indkøb?
- Hvilken organisationsstruktur og hvilke kompetencer er nødvendige for at optimere det indirekte indkøb?
Hos Prokura rådgiver og hjælper vi servicevirksomheder med disse og mange andre problemstillinger inden for indkøb og supply chain. Vi bruger vores egen unikke metode til at diagnosticere optimeringspotentialerne og skabe gennemsigtighed i indkøbet.
Spar helt op til 30-40%
Vores erfaring med at optimere indirekte indkøbskategorier giver os et stærkt grundlag for at realisere en betydelig besparelse. I gennemsnit har vi reduceret vores klienters totalomkostninger (TCO) på de indirekte indkøbskategorier med 10-15%. I flere kategorier har optimeringspotentialet endda været helt oppe på 30-40%.
Vil du høre mere om mulighederne for at optimere indkøb og supply chain i servicesektoren, er du velkommen til at kontakte René Gram.