Industri, produktion og emballage

De store industrielle producenter har gennem længere tid haft faldende avance og indtjening. Samtidig oplever flere et øget pres fra detailhandlen og slutkunderne omkring kortere leveringstider, højere kvalitet og lavere omkostninger. Kort sagt er der ikke råd til spild og ineffektive processer, og producenterne er derfor nødt til at optimere både deres indkøb og supply chain for at sikre konkurrenceevnen.

Kompleksitet er den helt store udfordring

En af de helt store udfordringer i branchen er en meget høj grad af kompleksitet. På grund af uhensigtsmæssige styringsmekanismer, processer eller mangel på strategisk samarbejde mellem de enkelte afdelinger, har mange producenter store udfordringer med at få styr på deres indgående og udgående kompleksitet. Det vil sige henholdsvis de komponenter, der skal til for at producere en vare, og de produkter man til slut sender på markedet. Og den høje kompleksitet resulterer ofte i alt for høje udgifter for producenterne.

Optimer indkøbet og spar 10-15%

Ledelsen bør derfor have et fornyet fokus på de specifikke udfordringer og muligheder, virksomheden står over for. Det kunne f.eks. være omkostningsreduktion, optimering af virksomhedens supply chain eller brand portfolio management. Især kan det være relevant at optimere indkøbet i industri- og produktionsvirksomhederne, da indkøbet ofte tegner sig for 50% eller mere af den samlede omkostningsbase. Typisk vil der ved at optimere indkøbet kunne spares mellem 10-15%.

Lad indkøbsstrategien følge vækstpotentialet

Hos Prokura tilbyder vi en række serviceydelser, der kan styrke de strategiske og organisatoriske områder i din virksomhed. Vi laver tilpassede indkøbsstrategier, hvor vi identificerer de forskellige besparelsespotentialer og hjælper med at udforme den overordnede strategi.

Samtidig ser vi på, om det er nødvendigt at lave omlægninger i den organisatoriske struktur for at få den maksimale performance. Her kigger vi især på virksomhedens sourcing footprint, supporterende processer og performance management.

Nå målet med en stærk operationel strategi

Vi udvikler også operationelle strategier, der sikrer, at de overordnede strategier og målsætninger bliver ført ud i livet. Her indfører vi eksempelvis best practice styringsprocesser inden for produktion og indkøb, ligesom vi leverer professionelle løsninger inden for både operationelt indkøb og investeringskøb (CAPEX). Endelig udvikler og implementerer vi også avancerede finansielle mekanismer til råvarestyring.

Vil du høre mere om mulighederne for at optimere indkøb og supply chain i industri- og produktionsvirksomheder, er du velkommen til at kontakte René Gram.

Prokura A/S  |  Sankt Peders Stræde 30 C | 1453 København K | Tlf. 70 22 44 54