Indkøb er en væsentlig kostfaktor for de fleste virksomheder. I disse krisetider, hvor mange virksomheder søger at tilpasse sig, er det således relevant at se nærmere på mulighederne for at forbedre sit indkøb. Er der potentiale? Og hvad skal der til, for at realisere det?
Baseret på en omfattende erfaring med at optimere virksomheders indkøb, har Prokura udviklet et koncept til at give indkøbet et ”sundhedstjek”. Med udgangspunkt i 10 nøgleanalyser af virksomhedens indkøbsdata samt interview af nogle få ledende medarbejdere, kan vi give et billede af indkøbets ”sundhedstilstand”. Sundhedstjekket giver et overblik over et eventuelt optimeringspotentiale samt virksomhedens evne til at realisere potentialet. Den eneste forudsætning for sundhedtjekket er, at virksomheden stiller en række data til rådighed for vores analyser, som typisk kan trækkes direkte fra virksomhedens administrative systemer efter nærmere anvisninger. Derudover vil vi typisk anmode om 3-5 interview af ca. 1 times varighed af nogle få udvalgte ledende medarbejdere. Sundhedstjekket burde således kun i begrænset omfang trække på virksomhedens ressourcer. |