00
Produkter og serviceydelser » Business Intelligence » Kategori-perspektiver
Et kategori-perspektiv er et værdifuldt værktøj for den strategiske indkøber, som skal i gang med at køre et projekt på en given kategori. Kategori-perspektivet giver svar på en række af de typiske indledende spørgsmål, såsom

1. Hvad består denne kategori af - hvad er de underliggende varegrupper?
2. Hvad skal vores besparelsesmål være?
3. Hvilke løftestænger og virkemidler kan vi anvende til at reducere vores omkostninger?
4. Hvordan ser leverandørmarkedet ud, og hvilke udfordringer eller muligheder giver det os?

Kategori-perspektiverne er lavet på basis af grundig research blandt virksomheder og organisationer, som tidligere har lavet projekter på den pågældende kategori. Vi har benchmarks på tværs af brancher og organisationsstørrelser, således at man som strategisk indkøber har de bedste forudsætninger for at sætte de mål, der er ambitiøse men realistiske. For hver kategori har vi et katalog af løftestænger, som har virket for andre organisationer - alt lige fra simple og generelle besparelsesideer til de specifikke og kreative, som er identificeret på baggrund af dybdegående analyse og kendskab til kategorien. Samtidig giver en systematisk gennemgang af leverandørmarkedet de bedste forudsætninger for at kende sine forestående muligheder og udfordringer i forhandlingerne.

Alle kategori-perspektiver er globale men har regionale eller nationale afsnit, hvor det har relevans. Da vores kategori-perspektiver således er et globalt produkt, udformes de kun på engelsk.

Vi arbejder for nærværende på at udarbejde kategori-perspektiver for følgende kategorier:

* Office supplies (kontorartikler)
* Office equipment (kontormaskiner)
* Telecom - fixed, mobile, data (telekommunikation - fastnet, mobil og data)
* PCs (personlige computere)
* Network hardware (netværksudstyr)
* Servers (servere)
* Travel - airfare, lodging, rental cars (rejseomkostninger - fly, hotel, lejebiler)
* Training (uddannelse/træning)
* Transportation (transport)

Hvis du er interesseret i at høre nærmere om vores kategori-perspektiver, har du mulighed for at se en illustrativ udgave af vores rapporter. Send os en mail, og skriv også gerne hvilke af ovenstående kategorier du kunne være interesseret i en færdig rapport for.
Prokura A/S | Sankt Peders Stræde 30 C | 1453 København K | Tlf. 70 22 44 54 | Fax 70 22 44 52